Priser

Psykologisk undersøgelse: Prisen for en psykologisk undersøgelse varierer, alt efter hvordan den sammensættes, men ligger oftest mellem 5.000 og 15.000 kr. Ring endelig for en uforpligtende snak, så vi sammen kan vurdere, hvordan jeg bedst kan hjælpe. Du kan også se nærmere på eksemplerne længere nede på siden. 

Rådgivning til forældre: 900 kr. i timen

Rådgivning og supervision til fagpersoner: 1100 kr. i timen (inkl. moms) ved 1-3 personer. Større grupper efter aftale.

Møder kan efter aftale foregå via sikkert video-link, dér hvor det giver mening. 

Supervision til psykologer på vej mod autorisation kan ydes enten individuelt eller i gruppe – kontakt mig for nærmere aftale.

Tilskud: Vær opmærksom på, at jeg ikke har ydernummer og at der derfor ikke kan ydes tilskud via den offentlige sygesikring. Har man en sundhedsforsikring eller er medlem af Sygeforsikringen Danmark, er der ind imellem mulighed for tilskud derigennem. 

Kørsel/transport: I Varde/Esbjerg-området pålægges ikke udgift til transport. Ved større afstande afregnes efter statens høje kørselstakst.

Regler for afbud: Afbud meddeles via sms eller telefon i så god tid som muligt. Ved udeblivelse uden afbud opkræves den fulde pris.

PRISEKSEMPEL 1 – kun kognitiv test: kr. 5.400, -

Undersøgelsen indeholder forsamtale m/forældre, kognitiv test og tilbagemeldingsmøde.

PRISEKSEMPEL 2 – mindre undersøgelse + rapport: kr. 10.350, -

Ud over den kognitive test og tilbagemeldingsmødet, suppleres der i dette eksempel med et uddybende interview med forældre, spørgeskemaer og en skriftlig rapport med resultater og anbefalinger.

PRISEKSEMPEL 3 – stor undersøgelse + rapport: kr. 14.850, -

Ud over indholdet i priseksempel 2, indeholder dette eksempel også gennemgang og analyse af eventuelle tidligere undersøgelser/udtalelser, samt observation i barnets dagtilbud eller skole.

 

Undersøgelserne kan sammensættes på andre måder, og der kan suppleres med flere observationer, et oversat resume af rapporten, deltagelse i møder med dagtilbud eller skole mm.

Ring endelig for en uforpligtende snak, så vi sammen kan vurdere, hvordan jeg bedst kan hjælpe.

Skriv eller ring til mig for at høre nærmere

E-mails og telefonbeskeder vil blive besvaret indenfor 24 timer på hverdage
Undlad venligst personfølsomme oplysninger i mails - hvis det bliver nødvendigt, vil du få tilsendt et sikkert link.